Hvis man, som mig, er helt pjattet med nordisk jazz, så vil man nok være ganske begejstret for Antonio Dayyanis debutalbum Herfra kan det kun gå to veje. Den aarhusianske trommeslager har samlet et hold af skarpe musikere til en række af behagelige og velkomponerede numre. Specielt trompeten, spillet af Jon Askjær, træder frem med sin helt særlige følsomme tone og plads i lydbilledet. Sangtitlerne er på dansk, med navne som Tænk, hvis nogen sagde goddag sådan her og Det kunne være et smil giver de lidt et hint om den mystiske og lidt filosofiske karakter som musikken har. Hele albummet er liveoptaget og det kan man godt høre. De små uperfektheder i melodierne og produktionen er dog kun positivt da det får albummets karakter og budskab til at føles mere “ægte”.

De første tre sange har et afslappet, glad udtryk der især afspejles i den fabelagtige jazzversion af C.V. Jørgensens Sæsonen er slut. I løbet af midten af albummet skifter temaet og bliver mere mystisk og konfliktfyldt. Det kan vi også se i sangtitlerne med titler som Og søsteren var død samt guitarnummeret Du må ikke græde. Stemningen bliver endnu mere atmosfærisk, trompeten får en luftig, diskret tone og melodierne er dystre og længselsfyldte.

Der er dog som at de sidste tre sange på albummet er blevet indsat som en eftertanke. Nummeret Warmup / elefantono fungerer som et overgangsnummer fra det dystre, atmosfæriske til et hiphop/fusionsunivers der leder over i jazz-hip-hop nummeret Det kunne være et smil, der samtidigt introducerer albummets første vokal i form af en spoken word fortælling.
På trods af det besynderlige genreskift er sangen groovy, især komplimenteret af en stærk elguitar.
Igen tager albummet så et genreskift til den korte afslutningssang, Tak, der med vokal af Camilla Dayyani roligt runder albummet af i en stil der nærmer sig højskolesang.

Alt i alt er det et ganske stærkt album, der dog virker lidt forvirret i sit udtryk i forhold til genreskiftet til sidst. Man kan måske argumentere for at man kunne have gjort det til en EP på seks numre i stedet, og så udforsket hip-hop-fusionen i et separat projekt. Hvis der er to sange som jeg kommer til at høre igen må det dog være det aparte Det kunne være et smil samt Sæsonen er slut.

Antonio Dayyani (og band) spiller på RUST den 25. marts (læs mere her) og jeg glæder mig til at se dem live.